Bliv set

Bliv set

 

 

Sørg for at være synlig og aktiv

Når du er begyndt at få styr på, hvem du er, hvilken type gamer du er, og hvorfor du er interessant for følgere af e-sport, så er tiden inde til at fokusere på dit brands synlighed.

Det er ekstremt vigtigt at være tilgængelig for sine følgere, hvilket typisk vil være igennem andre kanaler, end dem du spiller på, som Youtube, Twitch, Instagram, Twitter, Facebook med flere. Her kan man relativt let sætte sin egen side op, skabe indhold og forhåbentlig få en rød tråd mellem sine sider.

Det næste step er at være aktiv, aktiv, aktiv og at være vedholdende, så potentielle fans og følgere ved, hvad du er for en type gamer, og så du ikke bliver glemt i mængden. En mere eller mindre inaktiv bruger vil gradvist miste interessen hos mange, især hvis man er en ny, urutineret gamer i branchen.

Din kommunikation på alle de her kanaler skal fortælle den samme historie. Du skal vide, hvad du vil fortælle. Hvor vil du hen? Det er vigtigt at overveje, hvad du kommunikerer, før du gør det, så du kan fastholde interessen for dig som gamer. Vi kan hjælpe dig med at få lavet strategiske og kreative planer for dine sociale medier, og ja vi kan endda eksekvere for dig, hvis du har brug for det. Måske vil du tage det til next level og vil gerne have andre til at ”tale” for dig, så hjælper vi med at finde influenter, som kan give dig større synlighed. Husk at dine potentielle sponsorer også vurderer dit potentiale, ud fra hvor mange fans og følgere du har.

 

Drøm stort og tænk internationalt

Det kan i høj grad betale sig at tænke på, hvorvidt man skal kommunikere mere internationalt (på engelsk) i stedet for at afgrænse sig nationalt. E-sport branding på engelsk kan være mere ambitiøs og seriøs, er det ikke rigtigt?
Dit sprog hænger naturligvis også sammen med, hvilket holdnavn du har, og hvilket udtryk din hjemmeside og dit gear har. Alt skal spille sammen. Gør det du er god til og lad os tage os af dine branding aktiviteter.

I sidste ende handler det hele om at blive et sponsorat værdig, så hvorfor ikke fra start sigte efter stjernerne ligesom Astralis?

Læs mere omkring branding her.