Brand dit team...

By in
Brand dit team...

Epparel Ladies er ankommet.


Ankomsten

Ved ankomsten til et event er det essentielt at have sit team-wear på. Ankommer man i samlet flok skaber det langt mere opmærksomhed, end hvis man bare kommer dryssende en efter en.

Som hold er det vigtigt for sponsorne at i bliver set, her mener vi naturligvis i Jeres teamwear hvor sponsor logoerne tydeligt fremgår. Har man kun team jerseys kan det anbefales, at man har et sæt lange ærmer man kan tage på under jersey’en – fremfor at dække sponsorens logoer til, med en hoodie eller jakke… Som alternativ kunne det være en mulighed at snakke med baglandet om at få enten jakker, eller trøjer, til de køligere dage. Man kan altid argumentere for, at det styrker jeres brand, såfremt man har større genkendelighed.

Når vi snakker sponsorer er der kun få ting der er vigtige og det er blandt andet EYEBALLS! Altid en god ting at have i tankerne.


Attitude

Husk altid at tænke over din opførsel udad til, en god opførsel er guld værd!

Dit brand er nemlig ikke hvad du selv mener det er, men faktisk hvad folket mener om dig/dit hold! Hvad enten vi snakker personlig branding, eller team branding, er det vigtigt at værdierne for det ønskede brand er afstemt, og at alle opfører sig derefter.

Det kan være en god ide, at have et regelsæt eller et mantra, om man vil, der dikterer hvordan i opfører jer, klæder jer og viser jer frem.

Med et smil på læben, og den rette attitude, kommer man længst – også i esport!


Gør din sponsor glad!

Det kan være svært for en sponsor, at se hvad de får ud af at investere i et esports hold. Sponsorene hænger ikke ligefrem på træerne, og der er rift om dem!

Jo mere opmærksomhed du kan sende mod din sponsors brand, jo mere tilfredse vil de være.

Så hvad kan du og dit hold gøre for at holde på jeres nuværende sponsor? Brug evt. en time på at tage nogle unikke sponsor billeder, det vil ikke kun gøre jeres sponsorer glade – men samtidig styrke jeres eget brand og image.


Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *